I 1943 tegnede Tove Jansson en figur ved navn Snork i det finlandssvenske satireblad Garm, som var den tidligste forløber for Mumitrolden.[2] I de tidlige versioner var figuren helt sort med åben mund og røde øjne, født ud af de "forfærdelige krigsår."[3] Næsen var også smal og lignede næsten et næb. I 1945 tog Jansson seriens signaturfigur med til den første Mumibog, Mumitrolden og den store oversvømmelse, under det nye navn Mumitrolden, som samtidig fik en tykkere, hvid krop og en flodhesteagtig næse.